OM MIG
Jeg hedder Maria, er uddannet autoriseret human fysioterapeut, kranio-sakral terapeut til mennesker og dyr, samt nerverulsterapeut.
Min passion indenfor mit virke ligger i årsagsbehandling og individets helhed, hvor jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn der tager højde for både de fysiske og psykiske elementer under behandlingsforløbet. Gennem min holistiske tilgang, stræber jeg efter at skabe balance og trivsel i både kroppe og sind hos mine klienter, for at genskabe balance og opnå optimal velvære.
Min interesse for mennesker, dyr og naturen har altid været dybtfølt. Jeg ser mennesket med en dyb kompleksitet og uovertrufne evner, dyrene som selvstændige individer med unikke behov og personligheder og betragter naturen som en livsnerve; alt sammen som en integreret del af en større samhørighed.

PRIVAT OM MIG
Jeg er en gammel sjæl i en yngre krop med masser af livserfaring og dybe.
Jeg er kvinde født foråret 1990, bor på landet i det nordlige Sjælland sammen med min mand, vores to små børn og resten af husbestanden, som består af både heste, hund og høns.
Jeg stortrives med naturen omkring mig, årstidernes skiften, rejser der giver grobund for det at være menneske og samværet med mennesker og dyr.
Min store hobby/livstil er, og har altid været, heste og naturen. Det at være sammen med heste giver en anden dimension af mig selv, en fundamental energikilde, et sted hvor jeg mestre i endnu højere grad at være tilstede i nu’et, et sted hvor jeg oplades og virkelig mærker at jeg er en del af noget der er større.
@ro_terapi